Natteravnene fyldte 25 år i Norge..!

Natteravnene fyldte 25 år i Norge..!

11-03-2015

I weekenden den 7. - 8. marts var Natteravnene i Danmark inviteret til Natteravnenes Konference og deres 25 års jubilæum. Dette med fornemt besøg fra den Norske Statsminister Erna Solberg, som lovpriste Natteravnene for deres indsats.

Ca. 120 Natteravnene var mødt op fra de ca. 500 grupper som findes i Norge, og desværre havde Norwegian strejken gjort sit indhug i antallet af deltagere. I Norge støttes Natteravnene af Tryg forsikring som er glade for samarbejdet og Tryg Forsikring havde en check med på 1.000.000 NOK med til Natteravnene.

Turen til Bergen bød også på en genopfriskning af det Nordiske samarbejde mellem de nordiske Natteravne organisationer. Der var mange forslag på bordet om hvorledes samarbejdet kunne udvikle sig, dette være sig fra udveksling af de materialer vi bruger, til konferencer om Tryghed. Der er planlagt 2 møder i år for at få sat dette på benene.

Danmark, Sverige og Færøerne var repræsenteret på konferencen, hvor vi fik lov til at hylde de Norske Natteravne for deres 25 år på gaden.

En Media forsker fortalte om Natteravnene som et mærkevare og mente at det nok var et af de mest kende varemærker i Norge. I Danmark kender 90% af den voksne befolkning Natteravnene, og uden at kende de svenske tal så må vi konkludere at Natteravnene som mærkevare ikke er til at komme uden om i Norden.
Dette takke være de estimeret 120.000 frivillige der har gået Natteravne i Norden.