Natteravnene på Vedbæk havnedag

Natteravnene på Vedbæk havnedag

02-09-2012
 
 I strålende sol og høje varmegrader blev Vedbæk Havnedag til en stor succes og selvfølgelig var Natteravnene i Rudersdal Øst til stede. Vi havde en festlig pavillon med balloner, kondomer og bolsjer.
 
Vedbæk havnedag bruger vi til at skabe opmærksomhed omkring Natteravnenes virke, og der var stor interesse. Vi havde i år lavet en konkurrence, hvor man kunne vinde to fint dekorerede Natteravne vine. Skrev man sig på til en prøvevandring som Natteravn, deltog man i lodtrækningen om de to vine. Det resulterede i 9 potentielle Natteravne! Hele dagen igennem delte vi også en masse flasker vand ud til de tørstige havnedagsgæster og spurgte ind til, hvor gæsterne kom fra. Det var en lille brugerundersøgelse, vi lavede for Havneforeningen.
 
En helt i gennem dejlig dag og tak til de Ravne, som deltog.
 
Formanden