En dejlig dag på havnen

En dejlig dag på havnen

03-09-2010

Det er søndag, i august og Vedbæk Havnedag står lige for døren.

En dag, som kendetegnes med masser af aktiviteter for både børn og voksne.

Boder med kunst, mad og drikke. Spændende og sjove aktiviteter, såsom at gå indeni en stor plastik boble på vandet. Eller blive sænket ned i en metalbeholder med vand iført dykkerdragt, høre Vedbæk Garden spille, sejle i kajak, spille beachvolley, mærke på krabber og fisk, og ikke mindst, at hilse på Natteravnene fra Rudersdal Øst.



Vi havde to hold på hele dagen, og havde lånt Landssekretariatets nyindkøbte pavillon, så vi var klar til at hilse på en masse mennesker og fortælle om Natteravnene.



Men noget truede denne skønne dag!
Himlen er tung og regnfuld og mens vi alle bakser med at få sat diverse boder og pavilloner op at stå, vælter regnen ned!
"Suk", tænker alle, "der kommer vist ikke mange til denne Havnedag".

Men der tog vi fejl!

Selvom vi også fik en ordentlig omgang byge senere på dagen, var søndag den 22. august den bedste Havnedag, Vedbæk har haft og det lykkedes os, at få hvervet mindst 4 nye medlemmer.



Tak til Landssekretariatet for lån af pavillonen. Den er godt nok flot, stor og meget nem at stille op.

Hilsen
Anne Mejding
Formand for Natteravnene i Rudersdal Øst