Donation til Natteravnene Frederikssund & Stenløse

Donation til Natteravnene Frederikssund & Stenløse

28-04-2016
Odd Fellow logen i Frederikssund donerede penge til Natteravnene i Frederikssund og Stenløse

Lørdag d. 16. april 2016 var de to Natteravneforeninger fra Frederikssund og Stenløse sammen med Hjerteforeningen og Julemærkehjemmet inviteret til Odd Fellow i Frederikssund i anledningan af deres 65 års fødselsdag.
På baggrund af fødselsdagen havde Odd Fellow logen en pose penge, som de havde valgt at give til de 4 foreninger, således fik Hjerteforeningen 20.000,- kr. og de andre fik hver 10.000,- kr.

Natteravnene er utrolig glade for at komme i betragtning, da de nu har bedre mulighed for at afholde førstehjælps- og konflikthåndteringskurser for de frivillige.

Fra Natteravnene i Frederikssund deltog fra venstre mod højre Ib, Claus og Per og fra Natteravnene i Stenløse deltog Mariann.