Førstehjælps-rygsæk...En god idé...

Førstehjælps-rygsæk...En god idé...

23-10-2014

Natteravnene i Vejen synes den lille Falck-taske til bæltet, som alle foreninger får udleveret ved foreningsstart, var lidt for lille, så de gik i tænkeboks og fandt så på ideen med at tage den lille gule Natteravnerygsæk og omdanne den til en førstehjælpstaske.

”Vi har nu prøvekørt vores "Nye Førstehjælpstaske" i små 2 måneder, og alle er enige om det er en god ide. Rygsækken kan alle gå med, det kneb for mange med bæltetasken” fortæller formand Olav Øllgaard

Tasken indeholder 6 små plastikbeholder + Falcks bæltetaske med mundstykke, 1 pakke servietter , saks, pincet og små diodelommelygter i forlommen. Æskerne er fyldt op med plaster, renseservietter, forbindinger, alu – tæppe, hygiejnebind og meget mere….

”Og så er der også plads til en flaske vand øverst i tasken” smiler Olav og giver hermed ideen videre til alle andre Natteravneforeninger.