Stemningsbilleder fra...

Stemningsbilleder fra...

31-03-2013

Generalforsamling og Nytårskuren 2013...

Selv om det er noget tid siden at Generalforsamlingen og nytårskuren blev afholdt, kan man jo godt kigge billeder. Så her under er lidt stemningsbilleder fra en hygsom dag...

Omkring 25 Nattaravne var mødt op til den Ordinære Generalforsamling som blev afholdt sidst i februer.
Annette Hansen takkede af som formand og den tidligere, tidligere formand Poul Jensen blev igen den nyvalgte på posten. Derudover blev alle de gamle bestyrelsesmedlemmer genvalgt og flere nye kom til...
Se hele bestyrelsessammensætningen her

Bente Gimlinge som har ført turplanerne siden foreningens start i 2007, takkede ligeledes af på posten, men fortsætter med kontakten til og uddannelse af nye Natteravne.
Bente havde som hun plejer, lavet en lille oversigt over hvor mange gange hver enkelt frivillig havde gået i 2012 samt diplomer til de ravne som rundede 25, 50, 75 og 100 vandringer. (Du kan se hele oversigten ved at logge dig på intranettet, under referater diverse)

På billedet her under ses Palle Jensen (helt til venstre) som har gået 50 gange, og som i øvrigt havde rekorden med 24 gang i løbet af året. Godt gået "gamle mand" ;-) Han holder diplom for Steen Uffe Tommerup, som ikke var tilstede, men som havde rundet de 25 gange.

Liz Kyed (nr. 2 fra venstre) havde ligeledes rundet de 50 gange, og hun holder Sue Irmov's diplom, som heller ikke var til stede, men som ligeledes havde rundet de 25 gange.

Kim Madsen (nr. 2 fra højre) havde som den første rundet de 100 vandringer, og han holder Michael Christensens diplom på 25 gange. Michaeel var heller ikke til stede.

Og sidst, men ikke mindst Jørgen B. Sørensen (helt til højre), som har vandret 50 gange, og som holder diplom for Alex Nielsen, som ligeledes har gået 50 gange, og heller ikke var til stede. Bestyrelsen vil sørge for at I alle 4 får jeres diplomer.
Godt gået...!!

Da det formelle med generalforsamlingen var overstået, blev alle inviteret på en rundtur på Rådhuset af rådhusbetjent Kim. Tak for turen, det var meget spændende...

Snakken gik lysting blandt alle ravnene, og der blev gjort klar til Nytårskuren, med dejlig mad fra en lokal græst restaurant.

Og så var det blevet tid til "det lille indslag", som bestyrelsen havde lovet.



Vores helt egen Alexander Behrang Keshtkar trådte ind af døren og lagde i den grad folk ned....og kunne få hårene til at rejse sig alle steder på kroppen hos alle, med sit noget provokerende foredrag om sit eget liv. Og flere af de fremmødte, sad da også helt ude på kanten af stolen parat til "at tage fat i kraven" på Alexander, hvis han kom for tæt på...
Se lille film fra Landsmødet 2012 her

Oven på den oplevelse, var det blevet tid til en skål og lidt mere mad....Tak for en hygsom dag.