Forening nr. 268 blev i Sisimiut...

Forening nr. 268 blev i Sisimiut...

20-01-2014

Den 18. januar 2014, blev Natteravnene i Sisimiut etableret med et pænt fremmøde af interesserede borgere.

Niels Nielsen bestyrelsesformand for Natteravnene i Nuuk kom til Sisimiut sammen med instruktør, Dan Taxbøl fra Natteravnenes Landssekretariat i Danmark. Dan Taxbøl indledte dagen med et borgermøde, hvor alle interesserede hørte om Natteravnenes formål.

Sidst på eftermiddagen besluttede alle deltagere at lave en styregruppe for Natteravne i Sisimiut. 9 blev valgt ind i styregruppen og det er styregruppe kontaktperson Merete Smith-Sivertsen der skal være tovholder indtil den ordinære generalforsamling torsdag den 14. marts 2014.


Fra nederst til højre: Merete Smith-Sivertsen, Haldora Lynge, Amalie Vetterlain (fra Natteravnene I Nuuk) Else Jørgensen, Hans Jensen. Bagerst fra højre: Paninnguaq Fleischer-Lyberth, Niels Nielsen (Formand i Natteravnene Nuuk), Berthe Zachariasen og Ole Moeslund.

Den første vandring
Lørdag aften var den første prøvevandring for kommende Natteravne.
- Det var tydeligt at der er i højt grad brug for Natteravne I Sisimiut.  På først prøvevandring mødte vi cirka 50-60 børn og unge fra 8 år og op, som var ude efter kl. 24.00.
Næste vandring bliver under Kulturnatten lørdag den 25. januar 2014.
Alle interesserede i at være aktiv i Natteravnene er velkommen til at tjekke Natteravnenes Facebook side under `Natteravnene Sisimiut´ eller skrive til Sisimiut@natteravnene.gl.
Initiativtager Merete Smith-Sivertsen havde sørget for at der var lokale sponsorer gav både lokale og forplejning til deltagerne.

Om 14 dage er der Kulturnat i Grønland, og her vil Natteravnene også være aktive i byen. Og de nye natteravne glæder sig meget til at komme på gaden og møde alle byens børn og unge.

For yderlige info kontakt:
Merete Smith-Sivertsen, mobil: 587901

Læs også pressemeddelelse fra Sermitsiaq.ag ved at klikke her