Formand Henrik Knudsen...

Formand Henrik Knudsen...

21-06-2012

deltog i haveselskab hos Regentparret.

Natteravnene var blandt de indbudte gæster som Regentparret havde inviteret til deres første haveselskab for det frivillige Danmark på Fredensborg SLOT den 19. juni 2012.

Sekretariatschef Erik Thorsted var blevet bedt udpege 4 frivillige blandt de ca 7000 Natteravne der er på landsplan. Og formand Henrik Knudsen var en af de heldige, som fik skulderklappet. Henrik står helt til venstre på billedet her under.


Foto: Daniel Danielsen

UD over Henrik var Natteravnene også repræsenteret ved Daniel fra Ribe, Jan fra Middelfart og Tove fra Ældre Sagens Natteravne i Aarhus. Derudover skulle hver kommune udpege to frivillige, og her havde Odense kommune udpeget René fra Odense.


Foto: Daniel Danielsen

På gæstelisten var også mange musikere, politikere, skuespillere og tv-værter som agerer frivillige ambassadører for danske foreninger og organisationer - og deriblandt Søs Fenger, som havde valgt at følges med os med sin gule jakke over armen i heden, så vi var stærkt og meget synligt repræsenteret.


Foto: Keld Navntoft, Scanpix

Daniel blev tilmed inviteret til en kort personlig snak med Prinsgemalen. Alt i alt en spændende dag, hvor mange af de øvrige frivillige kom forbi og roste Natteravnene – udover at flere af dem også var Natteravne i deres hjembyer.

Stor ros til Regentparret for initiativet.

Se mange flere billeder fra haveselskaber her og her og her