Natteravnene fik fint besøg fra Australien...

Natteravnene fik fint besøg fra Australien...

03-02-2014

Overrækkelsen af Kronprinsparrets Sociale pris i Sydney 2013 førte i weekenden til, at den australske sundhedsminister fra Queensland, Lawrence Springborg, som i øvrigt har danske rødder, der går tilbage til 1880, valgte at tage på vandring med Natteravnene i København sammen med tre fra sin stab til trods for jet lack og en temperaturforskel fra +42 til -2 grader...Og så oven i købet på dagen hvor den danske sundhedsminister, som de kom for at besøge, gik af.

Der var planlagt en let aften tur på ca. 1,5 time, fra kl. 23.00. Minister for Health in the state of Queensland, Australia, Lawrence Springborg, Agent General for Queensland, Ken Smith, The Minister Chief of Staff, Jake Smith og Director-General of the Department of Health, Ian Maynard blev sat på hver sit hold, der gik ud i nattelivet på helt samme måde som Natteravnene altid gør.

De australske gæster oplevede i høj grad den varme og åbenhed som Natteravnene normal bliver mødt med, og da de unge blev bekendt med, at der var besøg fra Australien havde de travlt med at dele deres erfaringer i forbindelse med landet.

Vanen tro skottede det ikke på unge der bad om bolcher eller kondomer. En ung ville meget gerne have et kondom (så han ikke fik klamydia igen, som han fortalte han havde haft 3 gange) og Lawrence Springborg kvitterede lettere forbavset og mente, at det trods alt var den en god indstilling.

Da australierne jo kom fra noget varmere temperaturer, blev de noget forbavset over at se unge piger bevæge sig rundt uden overtøj. En pige kun iført en lille kjole hilste på Lawrence Springborg, som konstaterede at det var en forbavsende varm hånd hun alligevel havde.

Lawrence Springborg skrev bla. følgende I Natteravnes logbog: ”I was taken with the spontaneous display of affection. There was a remarkable recognition of the Night Raven Brand and reputation”

Alle var enige om, at det havde været en fantastisk tur.

Lørdag morgen var holdet igen på tæerne, da de besøgte Landssekretariatet og Erik Thorsted for at få mere viden om Natteravnene, High:five og de mange andre aktiviteter, som nu er samlet i huset på Pasteursvej under Center for Socialt Ansvar.

Ministeren var meget imponeret og inviterede til tættere samarbejde.

Se flere billeder i dias fra fredagens vandring med vores australske gæster og Natteravnene her under.....