Natteravnene i Vordingborg er blevet fadder!

Natteravnene i Vordingborg er blevet fadder!

20-05-2010

Guldborgsund er ved at få sin egen Natteravneafdeling! Godt for området - godt for de unge! I forbindelse med oprettelsen er Vordingborg afdelingen blevet spurgt, om vi ville støtte, rådgive og vejlede den nye bestyrelse i Guldborgsund - altså være en form for "fadder-afdeling" for Guldborgsund! Da oprettelsen af nye Natteravneafdelinger i den grad har en positiv indflydelse på udbredelsen af tryghed i nattelivet for de unge, svarede vi  i Vordingborg "JA" med det samme!

Der kan blive tale om mødevirksomhed og muligvis støtte af mere praktisk karakter. Dette afklares i den nærmeste fremtid. Vi ønsker Guldborgafdelingen mange gange Velkommen i Nattelivet!

I samme forbindelse kan det nævnes, at vi internt i Vordingborg kommune, er ved at reaktivere forældre i Præstø og Stege, som fokuseret vil bidrage i disse geografiske områder. Opstart og reaktivering af aktiviteter vil blive initieret i den nærmeste fremtid!