Referat fra generalforsamlingen 2014

Referat fra generalforsamlingen 2014

01-04-2014

Referat fra generalforsamlingen, der blev afholdt i De frivilliges Hus, Danmarksgade 12, 9900 Frederikshavn torsdag den 6. marts 2014 kl. 19.00

 

Følgende var på dagsordenen:

  1.  

Velkomst v/formanden

Lillian bød velkommen

 

  1.  

Valg af dirigent og referent

Henrik blev foreslået og valgt som dirigent og Margit som referent.

 

  1.  

Formandens beretning

Lillian oplæste beretningen for året. I efteråret var Frederikshavn blevet bedt om at hjælpe med at genstarte Natteravnene Skagen, der nu er satellit til Frederikshavn – det gik så godt, at der nu er 14 nye og 4 tidligere Natteravne – de 4 er indtil videre passive. Der blev i 2013 gået 76 ture i Frederikshavn (+ deltagelse i arrangementer i Netværk1) og 13 ture i Skagen.

Beretningen blev godkendt uden kommentarer. Beretningen vedlægges.

 

  1.  

Årsberetning fra Landssekretariatet v/ formanden

 

  1.  

Lillian oplæste årsberetningen, og fremhævede kronprinsparrets pris på 500.000 kr. Årsberetningen kan læses på Landssekretariatets hjemmeside.

Godkendelse af regnskab

Kassereren oplæste regnskabet, der udviste en egenkapital på godt 21.000 – der var blevet tilført kapital fra Skagen – i den forbindelse havde der været en del kørselsudgifter ved genstart af Skagen. Regnskabet blev godkendt uden kommentarer.

 

  1.  

Indkomne forslag

Bestyrelsens forslag I: at generalforsamlingen godkender at vi afholder NND 2015 sammen med foreningernes 15 års jubilæum. Godkendt uden kommentarer.

Bestyrelsens forslag II: at der laves et arrangement med Fitness4Women sammen med ”doktorfiskene” - arrangementet er for 24 Natteravne og mænd er velkommen den aften.

Bestyrelsen arbejder videre med det, og tager et møde med indehaveren af Fitness4Women .

Arrangementet er for 24 Natteravne M/K – koster i alt 700 kr. som foreningen betaler.

  1.  

Valg af bestyrelse:

Jf. samarbejdsaftalen er valgene for 1 år ad gangen med ubegrænset mulighed for genvalg.

  1. a.     

Bestyrelsesmedlemmer - Valgt blev:

Lillian Andreasen (formand) - genvalg

Kisser Nielsen - genvalg

Margit Thomsen - genvalg

Pia Sørensen - genvalg

Christina L. Pedersen – Skagen - nyvalg 

  1. b.    

Suppleanter - Valgt blev:

Dorthe Kehlet, Skagen - nyvalg

René Jørgensen – var valgt til bestyrelsen, men ønskede i stedet at stå som suppleant

Niels Larsen - genvalg 

 

 

  1.  

Valg af revisor og revisorsuppleant.

Valgt blev: Karl Christian Mathiasen og Gunnar Jørgensen

 

  1.  

Eventuelt

Gunnar fortalte om Lady Walk og opfordrede til deltagelse. Invitation er udsendt – tilmelding senest den 15. april til Lillian.

 

Generalforsamlingen sluttede ca. 20.25

 

 

 

Efter generalforsamlingen havde vi besøg af en pårørende til en misbruger. Hun fortalte levende om det dilemma man står i når man er pårørende og ikke kan komme igennem med noget – hvor svært det er at være på sidelinjen og ikke altid få den orientering man forventer.

Super godt foredrag – alle fik noget at tænke over.

 

Derefter fortalte Michael Yde fra SSP om sit arbejde med de unge i og omkring Skagen – hvor nemt han kunne bruge flere timer, pt. har han kun 15 timer pr. uge til opgaven.

Spændende at få indblik i det også og vi kan altid kontakte ham.

 

Når vi som Natteravne ser noget usædvanligt, skal det skrives i logbogen og der skal sendes besked til formanden, der så udfylder et ”bekymringsskema” – skemaet sendes efterfølgende til SSP.

 

 

 

 

 

Henrik Hahn Nielsen   

dirigent

 

 

 

Lillian Andreasen

formand

 

 

 

Margit Thomsen

referent