God start af den nye forening i Ballerup...

God start af den nye forening i Ballerup...

31-10-2014

I tirsdags den 28. oktober var der informationsmødet i Ballerup med henblik på opstart af en ny forening af Natteravne og aftenen forløb fint.

"Mødet startede – som sådan et gør ind imellem – med tekniske problemer. Vi kunne ikke forbinde projektor og computer med de kabler vi havde. Altså måtte en hjem og hente en anden computer. På den havde vi så koks med at få fuldskærm på det billede vi projicerede. Men til sidst spillede det hele som det skulle" fortæller SeniorInstruktør Henrik Skude som selvfølgelig var en smule pinlig over den ærgerlige start.

 

Borgmester Jesper Würtzen holdt en rigtig god indledende tale, og det var dejligt at mærke, at han vidste hvad han talte om. Han havde været med til borgermødet i Skovlunde for 10 år siden, og så havde han gået et par ture som Natteravn.
Efter ham var det Politiets og SSPs tur.

"Der kom 54 interesserede til mødet. Heraf valgte 23 borgere at melde sig til Natteravnene, så vi ser meget frem til at danne en ny Natteravneforening i Ballerup" smiler Maj-Brit Jæger som er Pædagog og projekt koordinator for Beboer projektet "Hedegaven" og initiativtager til Natteravnene i Ballerup.

2. og 3. kursusaften holdes den 11. og 18 november kl. 19.00
- se mere på aktivitetskalenderen og ALLE er meget velkomne til at møde op, også selv om man ikke kan deltage på alle kurserne.

Der har for år tilbage været en forening af Natteravne i Ballerup, men den lukkede ned, så vi er meget glade for at kunne starte en ny forening op, slutter Maj-Brit Jæger.