Omtale i Østerbro Avis

Omtale i Østerbro Avis

19-12-2008

Østerbro Avis Onsdag den 17. december 2008
FRIVILLIG PÅ ØSTERBRO # 4

En anden slags ravnemor

Vibeke Bjerg er en slags ravnemor. Hun er nemlig frivillig hos Natteravnene på Østerbro. Her går hun ture og passer på andre folks børn, for nu er der folk der har passet på hendes børn, siden Natteravnene startede på Østerbro for syv år siden.

AF MARIE VARMING

»Vil du være min mor?«

Det er som regel den slags spørgsmål, som Vibeke Bjerg bliver mødt med, når hun et par gange om måneden går en lang tur på Østerbro iført sin skriggule jakke med Natteravnenes logo på. I den ene lomme har hun kondomer og i den anden bolcher.
Det startede med en hvervekampagne for godt to år siden, hvor nogle natteravne ringede på hendes dør og spurgte, om hun ikke ville være frivillig i den landsdækkende organisation.
»Mine børn har altid godt kunnet lide Natteravnene, men jeg troede ikke det lige var noget for mig,« fortæller hun.
»Men så tænkte jeg på, at de jo har passet på mine børn i alle de år, så nu er det min tur til at gøre noget for andres børn,« fortæller Vibeke Bjerg en regnvåd og råkold aften, inden hun skal på gaden.

Tur til Svanemøllen
Hun har hørt rygter om, at grupper er begyndt at samle sig igen nede ved Svanemølle
Station, og det skal ravnene ned og kigge på.
»Folk gider jo ikke starte en slåskamp, når der står nogen og kigger på dem,« fortæller hun.
Og det er faktisk det eneste, hun som natteravn kan gøre; kigge, lytte og tale med de unge i målgruppen, som er de ca. 16 til 20-årige.
»Vi behøver ikke opsøge folk, men hvis vi ser en højrystet situation, så opløses den som regel, når de ser os,« siger hun.
At blive natteravn kræver ingen uddannelse, og man får ikke anden forberedelse end et kursus, inden man starter.
»Vi er ikke andet end ansvarlige voksne. De unge kan tale med os, for vi er der kun som voksne - ikke som myndighedspersoner, « siger hun.

Hej, Natteravn!
Undervejs på sin tur fra Ragnhildgade, hvor Vibeke bor, og Natteravnene har deres lokaler, møder Vibeke og hendes to kolleger mange, der siger hej eller spørger, hvem de er.
I Landskronagade står tre unge og ryger i en døråbning.
»Er I sådan en slags team? I har jo de samme jakker på...,« siger den ene.
Vibeke smiler og præsenterer sin ryg, hvor Natteravnenes logo er trykt på. Så stikker hun hånden i lommen og deler en håndfuld karameller ud til de tre rygere. Det er de meget begejstrede for.
»Jeg bliver altid mødt af en positiv stemning, når jeg er ude på gaden,« siger Vibeke og kan efter en kort tænkepause fortælle, at hun aldrig har været ude for en situation, hvor hun blev bedt om at gå eller hvor folk var uhøflige.
Indimellem er hun kommet ud i nogle situationer, som hun som lægmand ikke har kunnet klare.
»Så må vi give sagen videre til myndighederne,« fortæller hun.
Hun har blandt andet flere gange set unge mennesker tage stoffer. Så går hun blot hen og spørger, om hun kan »hjælpe dem med at komme videre«, som hun siger.
Men det er aldrig sket for hende at hun har gjort andet for de unge en at tage en snak.
»At følge op på de unges problemer er ikke en del af Natteravnenes arbejde,« fortæller hu, mens hun kigger på den tomme plads foran Svanemøllen.
Det regner for meget til at nogen unge har gidet bevæge sig ud, så Vibeke Bjerg og de andre natteravne går hjem igen i regnen.

(Hent artiklen i PDF)