Gult i gult til Skakturnering i Århus

Gult i gult til Skakturnering i Århus

16-04-2010

Natteravnene i Århus var på banen lørdag den 10. april til Dansk Skoleskaks første skakturnering i Herredsvang Kulturhus, Århus V.

Ikke mindre end 128 skakspillere og deres forældre gav liv i hele huset og gjorde dagen til en stor succes.

De fem Natteravne, som kom fra både Herredsvang, Frydenlund/Møllevangen og Ældre Sagens Natteravne hjalp til, fortalte om Natteravnene og havde en rigtig god dag.

"Det var en god oplevelse at være til skakturneringen. Det var en gruppe meget koncentrerede børn, der havde travlt med skak hele dagen. Vi havde også besøg af dem ved bordet, og fik en snak med dem om Natteravne og hvorfor vi var til stede." fortæller Henny Bach Rasmussen fra Ældre Sagens Natteravne.