Penge og bolsjer til Natteravnene

Penge og bolsjer til Natteravnene

19-10-2011

15.000 kroner og 30.000 g. bolsjer (ca. 7.500 stk.) var den fornemme foræring til Natteravnene i Roskilde / Viby fra foreningen Solsikken en kold aften i oktober.

Foreningen Solsikken, som er en uafhængig støtteforening der de sidste 12 år har stået for medarbejderparkeringen på Roskilde festivalen, fortæller, at Natteravnene er blevet genvalgt på grund af den store indsats Natteravnene gør for at give de unge et tryggere natteliv og medvirke til at minimere vold og hærværk.

Samtidig er Solsikken glade for, at Natteravnene nu også går ture i Viby Sjælland.

Erik Kjær Hansen og Klaus Walmod fra Natteravnene i Roskilde/ Viby, er meget taknemmelige for den flotte støtte.

”Vi er rigtig glade for at få bolsjer, for det er ofte når de unge beder om bolsjer, at de samtidig har anledning til en voksensnak - uden løftede pegefingre eller fordomme” fortæller Klaus.

”Natteravnene er også rigtig glade for kontanterne. De skal blandt andet gå til flere kurser for Natteravnene. Foreningens frivillige tilbydes blandt andet kurser i førstehjælp og konflikthåndtering. Det er igen med til at sikre de unge et trygt gå-i-byen-miljø”, slutter Erik.


På billedet er det Inge Dehn fra Solsikken med cheken og Erik med en kurv bolsjer.

Du kan se hele pressemeddelelsen her.