Natteravnene udsat for tyveri ved Grøn Koncert...

Natteravnene udsat for tyveri ved Grøn Koncert...

06-08-2013

"ÆV, ÆV, ÆV.....hvor er vi kede af det" siger René Aabo Clausen, formand for de lokale Natteravne i Odense efter de sidste weekend blev udsat for tyveri ved Grøn Koncert.

"Vi havde vores nye trailer stående på Dyreskuepladsen i forbindelse med de planlagte vandringer ved koncerten for at være til stede for de unge, som eventuelt ville få brug for en voksen skulder, et bolche, kondom eller bare en lille snak" fortsætter René.

Men nogen havde åbenbart set sig varm på traileren, for om aftenen efter koncerten kørte en bil op på siden af den.... i første omgang kørte den dog igen, da en familie på tur stoppede op fordi de synes noget virkede underligt. Familien gik hjem, men kort efter vendte manden tilbage til området med sit kamera, her så han nu tyvene i gang med at tømme traileren. Han tog et par billeder og ringede til politiet som hurtigt sendte to vogne til stedet.

"Desværre tog tyvene flugten da de så manden, og var væk da politiet nåede frem. Men de nåede alligevel at stjæle havemøbler til en værdi af mindst 5000 kr., som er en stor sum for en frivillig forening der lever af sponsorater fra lokalsamfundet" slutter René som dog er glad for, at tyvene ikke nåede at stjæle deres Natteravnejakker også.

Desværre er registreringsnummeret på bilen lidt utydeligt på billedet, men Natteravnene håber at politiet alligevel kan finde frem til ejeren, at der måske er andre som kender bilen, eller har hørt noget og vil hjælpe Natteravnene med at få deres ting tilbage.

Skulle du have oplysninger i sagen, som kan være med til en eventuel opklaring så kan du ringe til næstformand Jesper Rasmussen på telefon 30 69 29 25 eller til politiet på telefon 66 12 14 48.

Se billedet af bilen og læs mere på Fyens.dk