Info aften i Kirke Hyllinge

Info aften i Kirke Hyllinge

17-03-2010

 

Efter at Natteravnene startede i Ejby den 24 august 2008, er der blevet meget roligere her i byen.

Hærværk, ballade samt det åbenlyse salg af narkotiske stoffer er minimeret drastisk.

Desværre er mange af disse problemer stadig i området, vi har bare "exporteret" de problemer vi havde til nabo byerne, specielt til Kirke Hyllinge.

Efter en del snakke med nogle af Kirke Hyllinge´s borgere, samt ved selvsyn at have været i byen om aftenen / natten, kan vi se at problemerne har flyttet lokation og er blevet forstærket!

Natteravnene i Ejby vil gerne være med til at få startet Natteravne konceptet op i Kirke Hyllinge.

Derfor invitere vi alle interesserede til en info aften om Natteravnene på biblioteket.

På denne aften vil vi fortælle om konceptet, hvad vi sammen kan gøre, samt forhåbentlig få nogle ansvarlige voksne med ud på nogle hyggelige gåture.

På biblioteket, hos SSP konsulenterne, på tankstationen, hos slagteren, hos BS Supermarked samt skolen er der lagt foldere ud, således at man kan læse lidt mere om Natteravnene.

 

Kom og vær med til at gøre en forskel for de unge i din by!

Info aftenen er tirsdag den 13-04-2010 kl 19:00 på biblioteket