Rønne fejrede 15 år på gaden...

Rønne fejrede 15 år på gaden...

22-06-2014

De lokale Natteravne i Rønne kan i år fejre 15års fødselsdag.

Først var der inviteret til reception for Natteravnene, samarbejdspartnere og sponsere, hvor den røde løber var rullet ud.

Gruppebillede foran KFUM & KFUK’s bygning, som huser Natteravnene i Rønne.

"Til aften gik vi på gaden, men ikke kun for at dele bolsjer og kondomer ud som vi plejer" fortæller Lise-Lotte Bay Christensen som er formand for den lokale forening, og fortsætter.. "kl. 00.01 gik vi rundt med en festlig pyntet trailer, med fødselsdagskage og kakao, som blev delt ud til de forbipasserende, og det blev taget rigtig godt imod af de unge mennesker, ja...selv politiet holdt sig ikke tilbage for et stykke kage" smiler Lise-Lotte.

Dagen efter det officielle arrangement var det Natteravnene der skulle forkæles, og fik først en guidet byvandring med Søren P. Sillehoved, der kunne fortælle mange sjove historier om de gamle gader, som Natteravnene vandre rundt i om natten for at gøre Rønne by tryg. Efterfølgende var der god mad og fest, som tak for det store arbejde de lokale Natteravne yder på den skønne ø.