For 8. år i træk åbnede Natteravnene Bakken

For 8. år i træk åbnede Natteravnene Bakken

06-04-2010

Det er i år 8. gang Natteravnene åbner Bakken.

Siden 2003 har mange Natteravne gået en tur på Bakken. Spørg bare i din lokalforening hvor hyggeligt det er. Med fare for at glemme flere, nævnes følgende foreninger som gennem tiden har meldt ravne til åbning, blå mandage, eller sidste skoledag: Natteravne fra Helsingør, Sjælør, Ragnhildgade/Østerbro, Tåstrup, Gladsaxe, Herlev, Farum, Slagelse, Gentofte, Helsinge, Stenløse, Slangerup, Ringsted, Bispebjerg, Frederiksværk, Stevns, Hillerød, Køge, København City, Folehaven, MC Natteravnene ..., ja, selv fra Jylland, har der været ravne med fra Skive og Struer....og som sagt sikkert flere endnu.

Nogle kommer en enkelt gang, andre er nærmest blevet "fast inventar". Alt sammen hyggeligt og alle er velkomne - nye som gamle.

Der har til åbningen være mellem 26 (første år) og 75 (rekordåret 2004) Natteravne, der har set MCer, gået ture på og omkring Bakken, spist blødt brød til kaffen, gået et par ture til.
Også antallet af MCer svinger. Det hænger sammen med vejret, og da Bakken åbner så det passer med Påsken, så kan datoen svinge fra år til år. 

I år var der ca. 50 fremmødte Natteravne...Og MC Natteravnene ankom på to cykler "bag ryggen" på alle de ventene ravne som kiggede ud over broen.

Turen går i samlet trop ned gennem skoven og ind på Bakken, hvor Natteravnene spredes i alle retninger.

Flemming Thyge fra Natteravnene i Brønshøj - Husum kom forbi for at lave en lille film om Natteravnene på Bakken. Desværre gik der noget galt med lyden på de interview han lavede, så det er blevet uden interviews - men en lille film blev det til alligevel.
Se filmen her - Klik

Natteravnene har en tradition, med at slutte af i Børnehaven i Klampenborg, som venligst udlåner, så ravnene kan få en kop kaffe, et stykke wienerbrød og en pause.