Natteravne på førstehjælpskursus

Natteravne på førstehjælpskursus

18-11-2015
Dagen startede tidligt ud med rundstykker og kaffe for kursisterne fra Natteravnene i Holstebro, der skulle have den helt store førstehjælps-dag.
Kurset blev afholdt i samarbejde med beredskabet i Holstebro og tryg natteliv/Holstebro. Frokost var sponsoreret af Kvickly Holstebro, og alle gik til bidet med vanlig appetit.

Ud over den grundlæggende førstehjælp bød kurset også på håndgribelig førstehjælp, hvor der blev ”kysset og krammet” på kryds og tværs af gulvet. Eller rettere sagt, hjertemassage med mund til mund, både med og uden hjertestarter.

Dagen blev sluttet af på vanlig vis med kaffe og kage, og alle Natteravne fik en førstehjælps-bog og et kursusbevis med hjem, herved er Natteravnene i Holstebro bedre rustet til at tage sig af de børn og unge de møder på deres vej, hvis de skulle komme ud for et uheld.