Natteravnene til tysk Nachtwanderer- Bundestreffen

Natteravnene til tysk Nachtwanderer- Bundestreffen

30-09-2014

”Ich bin ein Fan der Nachtwanderer, sie machen eine hervorragende Arbeit bei uns“ sagde Thilo Michler, overborgmester i Öhringen i sin tale på landsmødet for Tysklands Nachtwanderer d. 19. og 20. september. Her deltog også fire Natteravne fra Danmark og én fra Norge.

Blandt indlægsholderne var Jesper Schultz, formand for Natteravnene i Aabenraa, og han talte om, hvordan Natteravnene i Danmark er organiseret i et stærkt koncept.

”De tyske Natteravne står foran en del udfordringer, og i min tale opfordrede jeg dem til at gå sammen, oprette et Landssekretariat, finde samarbejdspartnere og skabe et koncept som det, vi har skabt i Danmark. Det er det eneste rigtige for dem. Lørdagens workshop viste, at de tyske Nachtwanderer i bund og grund har de samme ønsker og mål, som vi har i Danmark,” fortæller Jesper Schultz.

Flere af Nachtwanderne kan godt se vigtigheden i det danske koncept, mens andre taler om at dele landet med blå jakker i nord og røde jakker i syd. De danske deltagere fik en lærerig tur om vigtigheden af, hvor stærkt det danske koncept er – og at få andre til at se det også.