Albertslund julepynter tunnellen....

Albertslund julepynter tunnellen....

15-12-2013

Der er flere montre i tunnellen ved Albertslund station, og en af dem er Natteravnenes. De øvrige montre har plakater fra det lokale spillested Forbrændingen, andre foreninger m.m.

"Når man kommer ned af trappen fra perronerne er den første montre man kan se Natteravnenes" fortæller Lone Glad formand for Natteravnene i Albertslund.

"Vi har en Natteravn, der har forbindelser til Rådhuset, og da der for et godt års tid siden var en tom montre, brugte han sine forbindelser til at Natteravnene fik montren. Montren gør, at alle, der kommer fra toget, eller skal i Albertslund Centrum for at handle kommer forbi. Vi er i vores forening enige om, at det virker lige som "skjulte reklamer i film" - Hvis man ser reklamen mange gange nok, så sætter den sig i hjernen" slutter Lone.

Montren har givet flere nye frivillige, som har sagt, at de har set montren mange gange, og så lige pludselig var de "modne" til at gøre noget ved det.

Natteravnene betaler ikke noget for den, de udsmykker den og sørger for at den altid er nypudset og fin. Ideen er hermed givet videre til andre foreninger, som er i nærheden af en tunnel med tomme montre.