Ca. 80 Natteravne stod klar på Bakken...

Ca. 80 Natteravne stod klar på Bakken...

31-03-2014

For 12. år i træk mødtes Natteravne fra en lang række sjællandske lokalforeninger for at markere Bakkens åbning 2014.



I år havde arrangørerne, Natteravnene i Lyngby og Rudersdal, allieret sig med Sørens Pølser, så de op mod 80 ravne kunne få sig en ristet eller to, inden det imponerende lange motorcykel-optog rullede forbi.

Efter at have taget godt imod de op mod 10.000 motorcykler, som politiet vurderede der var, gik de fleste Natteravne en runde på Bakken i den "næsten" lune forårsaften.

"Som altid fik Natteravnene mange rosende ord med på vejen, og når der er så mange samlet på et sted, bliver der jo lagt specielt meget mærke til os... i år var det lidt mere end jeg før har oplevet, fordi mange Natteravne havde valgt at gå ned på vejen under broen og vinke der fra" fortæller en af de deltagende ravne.

Vi ses til næste år...!